I collect Jane Eyre books and I absolutely had to have this one in my collection!

Fra bogkollektivet.blogspot.dk Hvorfor valgte jeg at læse romanen? Jane Eyre er en klassisk roman, man ofte støder på – jeg kan huske, at jeg skulle læse uddrag fra den til mine engelsktimer i 7. klasse. Her til sommer fik jeg lyst til at læse romanen i fuld længde. Hvad handler romanen om? Ligesom Askepot og Harry Potter vokser den forældreløse Jane Eyre op hos familie, som behandler hende modbydeligt. Hun bliver sendt på kostskole, hvor hun under streng disciplin tilbringer resten af sin barndom. Som ung kvinde får Jane arbejde som guvernante på godset Thornfield Hall. Her forelsker hun sig i den kyniske godejer Mr. Rochester, som viser sig at bære på en hemmelighed. Hvad var min oplevelse med romanen? Jane Eyre kunne nemt være blevet en fortælling om en ung, fattig kvinde, som finder lykken ved at gifte sig med en rig mand. I stedet for handler romanen om at bevare sin selvstændighed og integritet, selv når man har alle odds i mod sig. Jane Eyre er virkelig en litterær ”heltinde”, fordi hun holder fast i sine idealer, og fordi hun trods sit forsigtige temperament ikke lader sig føje af mændene omkring sig. Hvem bør læse romanen? Læs bogen, hvis du kan lide at læse om 1800-tallets verden af klasseforskelle, kærlig og gotisk mytisk, eller hvis der er en feministisk læser gemt i dig. Udvalgt citat: “Do you think, because I am poor, obscure, plain, and little, I am soulless and heartless? You think wrong!” Bonus: Selvom Charlotte Brönte kun blev 38, var hun den af Brönte-søskende, som levede længest. Hendes fire søstre heriblandt Emily Brönte (forfatter af Stormfulde højder) og Anne Brönte (forfatter af The Tenant of Wildfell Hall) døde alle af tuberkulose, mens deres bror døde af sit alkoholmisbrug.

Jeg har længe haft 'Jane Eyre' stående på reolen og endnu længere på min to-be-read liste. Jeg har fået den anbefalet utallige af gange og alligevel har jeg ikke taget den frem, fordi jeg har fundet den ufattelig intimiderende. For kort tid siden tog jeg mig dog endelig sammen og bogen viste sig at være noget helt særligt! Jeg kan slet ikke forklare hvad der skete, men historien om Jane sugede mig til sig og nægtede at give slip, før sidste side i bogen blev vendt. Jane Eyre er en skøn person at følge og hendes venlige ånd og smukke sind, gjorde det utroligt let at holde af hende. Jane har bestemt ikke det let og stort set fra side et, havde jeg lyst til at flå hende ud af bogen og give hende det kram hun fortjente, men egentligt aldrig fik. Vi ser hende rejse sig efter utallige nederlag, men hun giver ikke op. Hendes stærke personlighed var i høj grad noget af det, der gjorde, at jeg ikke ville ligge bogen fra mig igen - i hvert fald ikke med god vilje og på trods af, at det er en bog på over 500 sider, blev jeg aldrig træt af at følge hendes liv og hendes verden. Jane bliver virkelig kun ved med at udvikle sig - til det endnu bedre, til det endnu stærkere og til et endnu smukkere menneske. Det var utrolig interessant at læse om livet i den tidsalder, selvom der til tider skete ting, jeg slet ikke kunne forholde mig til. Det virker fuldstændig urealistisk, at det har været sådan engang, når man ser på verden idag. Charlotte Brontë er dog derfor uden tvivl en fantastisk forfatter, da det er noget ganske særligt, måske nærmest magisk, stadig at kunne tryllebinde sine læsere, hvis virkelighed ligger så langt fra bogens. Det er en virkelig skøn bog, som jeg tænker tilbage på med et lidt knust hjerte, omend stadig et skævt smil på læben.

Kanske mest känd som en odödlig kärlekshistoria men som sådan måste jag säga att jag föredrar Wurthering Heights -- mer vildvuxen och livskraftig. Jane Eyre är liksom den mer ordentliga kusinen från landet, inte nödvändigtvis tråkig men lite tillknäppt.

Dessutom blir man lite less på Janes besatthet av Mr Rochester, beskrivningarna av St John Rivers tecknar för min del ett betydligt intressantare porträtt, sannolikt för att de inte är färgade av skolflicksförälskelsen.

Förälskelse förvandlar dock inte Jane helt och fullt till ett våp. Möjligen kan man tycka att hon är väldigt snabb med att förlåta Mr Rochester för hans inte så lilla snedsteg men generellt sett är hon en stark karaktär. Hon tackar nej till inte mindre än två erbjudanden som åtminstone på ytan borde kunna te sig ganska lockande samtidigt som hon inte heller är någon överhelig typ. Hon deklarerar starkt i motsats till Helen Burns att hon inte kan nöja sig med enbart andliga belöningar i livet efter detta.

Janes karaktär ska dessutom kontrasteras mot de två viktigaste männen som bägge är totala egomonster om än på olika vis. Bortsett från Janes kusiner är faktiskt de flesta kvinnliga karaktärer positiva medan de flesta manliga (som är närvarande i boken vill säga) är rätt negativa.

Ingen fullträff, men helt klart njutbar.